Hun mistede sin mor da hun var 10 år gammel. Igen, er der kræften der har været på spil og taget endnu et smukt menneske med den smukkeste personlighed. Hun har kæmpet en kamp hver dag med det. Hun lever sit videre med sin far. Hendes sorg er lige så stor, som hvad den var for 8 år siden. Hun tænker på hende hver dag og kæmper med den sorg der nogle gange tager hende helt ned til helvede, hvor hun igen skal kæmpe for at komme op til overfladen. Hun drukner i tårer og kan ikke trække vejret.Ved ikke hvad hun skal gøre, men hun ved at hun skal leve livet videre - det ved hun at hendes mor ønsker hende. Hendes skytsengel er hendes mor. Men for 5 dage siden, skulle hun igen sige farvel til noget at det bedste hun havde - hendes kusine, 31 år gammel, efterlader 2 drenge på 5 og 3 år, en mand og en familie, som er i chok. Ingen tænker klart. Hun græder hver dag og forstår intet. De 2 små er ikke klar over hvad der er sket og hvor hun er henne. De spørger ikke engang efter hende, da de tror hun er på ferie. Der hvor de aller mest har brug for hende, der valgte gud at tage hende til sig.. Hendes sorg er enorm. Hun tænker tilbage på dengang hun mistede sin mor, hun havde aldrig troet noget kunne gøre så ondt, at noget kunne rive hendes indre i stykker, at hendes hjerte kunne gøre så ondt, en smerte der ikke kan gøres mindre, en smerte der går lige igennem hjertet.. Hun kan ikke komme til sig selv, bliver ved med at tænke på hende. Hendes billeder alle steder, alt minder om hende. Ligemeget hvad hun gør, så kan hun ikke. Hun kan ikke forstå det, hun kan ikke indse at hun også er borte. At de 2 små drenge skal vokse op alene uden deres mor. En kvinde, som har givet dem deres liv. En kvinde, som kun nåede at se sine drenge blive 3 og 5 år gamle, en kvinde der aldrig fik set sine børn vokse op, se dem begynde i skole, en der ikke nåede at blive gammel med sin elskede mand...
Hun kigger op i himmelen, tårene triller ned af hendes kinder, hun smiler og tænker: Du er et bedre sted nu...
'' Det var bedre hun gik borte, end at hun skulle leve med den forfærdelige smerte. Hun har ikke fortjent at lide ''
