mandag den 15. november 2010

Regnen..

Klokken er 03:06, sidder i vindueskarmen og kigger ned. Tårene triller i takt med regnen på min rude. Kan ikke sove, mareridtene tager over hver nat. Skræmmer mig, gør mig bange, skriger, græder og vågner. Kan stadigvæk se den sidste besked, jeg ikke nåede at sende. Jeg faldte i søvn.. I mange måneder nu, plager mange ting mig og min sjæl. Har ikke kunne sove en eneste nat, da jeg føler mig bange og presset. Presset fra alles sider. Forældre, skolen, vennerne, sporten, af alt og alle. Kan ikke sige nej, kan ikke blive tilfreds med mig selv, kan ikke sige fra, kan ikke sove.. Fra et helt normalt liv, fra helt normale hver dage - til det her. Til et liv uden meningen, til et liv uden glæde. Alt forsvandt på et øjeblik. Jeg er godt klar over, hvad der sker når jeg tager hjemmefra - de samme problemer, de samme kommentarer, det samme show og det samme had. Intet ville ændre sig.

Kigger ned på min arm, fuldstændig smadret af tegninger og kniven har været der igen. ''Tårene triller ned af mine kinder, mens kniven skære i mig''. Jeg råber om hjælp, men ingen høre det. Er blevet fundet kold og livløs i min seng, men det har ingen forskel gjort. Folk vælger stadigvæk at ignorer det der sker med mig. Sidder og nynner den sang fra sidste sommmer, er der nogen der høre min sang? Jeg føler mig lykkelig når jeg er fuld, men det ender altid med jeg drikker mig selv omkuld - også går det galt. Jeg magter ikke at gøre modstand, lukker øjnene og venter på helvedet er forbi..

Tænker stadigvæk på dig og det du har gjort. Den måde du har påvirket mit liv, den måde du kom ind, den måde jeg blev glad for dig, den følelse jeg begyndte at få for dig og.... Og nu kan jeg kun mærke dig i min drømme, du kommer tæt på, rør mig, kysser mig - som ændres til du tager fat i mig, skubber til mig, råber mig op i hovedet og smadret mit hovede ned i bordet og går, som intet er sket... Jeg lærte at hade mig selv, min krop, mit ansigt, alt ved mig. Nu sidder jeg her og mærker hvordan et andet menneske vokser i mig, et menneske du har været med til at skabe, men du er her ikke for det.. Hvad gør jeg nu? Jeg forbander den kærlighed jeg aldrig fik...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar